Tag natten tilbage!

Så er vores plakater kommet frisk fra trykken i forbindelse med 8. marts, så hold øje med dem derude! Budskabet er, at vi må stå sammen i nattelivet!

Dette budskab kan aldrig deles for meget, og derfor lægger vi det op her og opfordrer dig/din gruppe til at få printet det og klistre dem op, så endnu flere kan læse om, hvordan vi står stærkt sammen og om hvordan vi sammen tager natten tilbage! (in English)

Tjek evtuelt vores forsvarsbank ud ved at klikke her – her har vi samlet nogle af vores comebacks til nedern kommentarer.

Nedenfor plakaterne kan du finde teksten fra vores Tag Natten Tilbage flyer, som også snart kommer op og ligge her på siden.

tag-natten-tilbage-preview

Download: Tag natten tilbage poster.pdf

tag natten tilbage sort hvid preview4.PNG

Download: Tag natten tilbage sort-hvid.pdf

Flyer-tekst

Er du tryg ved at gå i byen?

Kan du komme ind til festen? Eller er du nogensinde gået fra en fest, fordi du ikke følte dig velkommen? UNdlader du nogle gange at tage det på, som du har lyst til at tage på? Er du blevet råbt efter på gaden? Tør du holde din kæreste i hånden, når I er ude sammen? Mange mennesker oplever utryghed og diskrimination, hver gang de er i byen.

Problemet er diskrimination

For der diskriminerer, gør det, fordi de tror, de har ret til det. Det har noget at gøre med dem og betyder ikke, at du har opført dig upassende, klædt dig forkert eller drukket for meget. Når folk diskriminerer andre på grund af deres udseende og kroppe, gør de det på bekostning af andre. Det er deres opførsel, der skal laves om, og ikke hvordan du ser ud eller hvem du er sammen med.

Støt hinanden

Det er svært at stå alene i en situation. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på andres grænser og støtte folk, der siger fra. Hvis du føler dig utryg, når du går ud, kan det hjælpe at være forbredt og have klare aftaler med dem, du tager i byen med. Men tænk på din egen og dine venners sikkerhed først, hvis du vurderer, at en situation er farlig. Det er okay ikke at have en smart kommentar parat, og man er ikke en kujon, hvis man ikke har overskuddet til at forsvare sig.

 

8 våben i nattelivet

  • Råb højt, hvis du ser et overgreb finde sted. Ret fokus mod den, der begår overgrebet.
  • Overvej, hvor meget du selv fylder til en fest. Overskrider du selv andres menneskers grænser?
  • Snak sammen. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt om andre er tilpas i situationen.
  • Tænk over gode comebacks til nedern kommentarer.
  • Aftal med dine venner, hvordan I kan hjælpe hinanden i tilfælde af overgreb.
  • Nøgler, kuglepenne og mønter er glimrende redskaber til selvforsvar.
  • Snak med andre om det, hvis du oplever overgreb og diskrimination.
  • Klag, hvis du oplever diskrimination fra personalet, der hvor du går i byen. Brug sociale medier og få dine venner til at bakke op. Vi er flere der har din ryg!

Aldrig din skyld

Det er aldrig forkert at sige fra, når man bliver undertrykket eller diskrimineret, og det er ALDRIG din skyld! Uanset hvordan du reagerer, er det okay: nogle mennekser stivner, nogle løber væk, andre slår fra sig fysisk eller verbalt. Det vigtigste er, at du husker, at du er værd at passe på, uanset  hvordan du så gør det.

TAG NATTEN TILBAGE

Få mere info på agitakbh.org

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements