Om os

Hvem er vi.
Agita er en anarka-feministisk, cis-kvinde og trans-separatistisk organisering i København.
Vi udvikler politik og udøver den på gaden, ved projekter i samarbejde med resten af det venstreradikale miljø, og internt på venstrefløjen.
Vi kæmper mod kapitalisme, mod stat, mod imperialisme, mod racisme, mod cis-patriarkatet, for kropslig frigørelse, for sundt miljø og klima, for direkte aktion, for autonomi og for solidaritet.

Her under finder vores 10 punkts program

agitalogonytogforbedret

Hvad vil vi:

I. Kapitalisme og klassekamp
I Agita er vi antikapitalister. Det er vi, fordi kapitalisme er lig med udbytning og ulighed.
Det er vi, fordi profit kommer før mennesker og miljø i det kapitalistiske samfund. Penge betyder magt og autoritet, når vi former vores samfund efter kapitalen.
I det klasseopdelte, kapitalistiske samfund har almindelige mennesker ingen anden mulighed for at overleve end at tjene penge, og dette ofte på bekostning af eget velvære og egne værdier.
Folk fra arbejderklassen har ikke andet valg end at sælge deres arbejdskraft til underpris for at overleve.
Middelklassen må uddanne sig og arbejde overtid for at kunne betale lån
og finansiere kunstige behov skabt af kapitalismen, som derigennem bliver et
selvforstærkende maskineri.
De fattigste må bare håbe på overførselsindkomst eller almisse nok til at holde den værste sult og sygdom for døren, hvis ikke de ønsker at blive kriminaliserede.
De laverestående klasser lider, så den økonomiske overklasse kan samle
mere rigdom, end de nogensinde får brug for eller kan bruge.
I det kapitalistiske samfund kommer profit altid i første række. Det ser vi for eksempel i forhold til klimaproblemerne, skabt og forværret af kapitalisme.
Vi ser det, når medicinalfirmaer tager patent på medicin, som redder liv, og sælger den til overpris.
Vi ser det, når lande holdes i fattigdom ved hjælp af toldmure og lovgivning der gør det umuligt for disse dele af verden at blive rigere.
Vi er i Agita antikapitalister fordi penge bliver lig med autoritet og magt i sig selv i det
kapitalistiske samfund.
Dem som har mest at skulle have sagt i dag, er dem som har flest penge og ressourcer.
Dem som er tættest på beslutningerne i parlamenterne er de lobbyister, der kan købe sig til magten.
I Agita er vi antikapitalister, fordi størstedelen af verdens problemer er forårsaget af
kapitalismen, fordi vi ikke tror på, at det som skaber problemerne kan løse selv samme
problemer, og fordi vi vil have et samfund med fokus på mennesker  ikke profit.
Vi tror på, at kapitalismen er uforenelig med solidarisk medmenneskelighed.
Den har ikke nogle etiske eller moralske rammer, kun profit som formål.
Derfor er klassekamp et nødvendigt skridt på vejen mod et samfund baseret på lighed.

 

II. Stat og magtcentralisering.
I Agita er vi imod staten og imod centralisering af magt. Det er vi, fordi staten pacificerer befolkningen og gør det så svært som muligt at ændre på samfundet eller få den hjælp, der kan være nødvendig.
Det gør staten igennem et voksende bureaukrati og igennem besparelser forklædt som effektivisering.
Staten undertrykker befolkningen og bevarer status quo ved hjælp af overvågning, hårde straffe, politi og militær  altså et voldsmonopol.
En magtcentralisering hos et enkelt organ vil aldrig kunne være demokratisk
og derfor er staten en fjende af demokratiet.
Danmark er en såkaldt universal velfærdsstat. Det betyder, at befolkningen har lært at
staten beskytter os, fordeler goder ligeligt og giver os alle de muligheder, der ikke er
andre steder i verden.
Bagsiden af denne velfærdsstat er, at de narrer os til at tro, at de liv vi fører, er de bedste vi kan få. Velfærdsstaten giver med den ene hånd, og tager med den anden.
Den afvikler sig selv og skubber befolkningen i retning af et liberalt samfund, alt
imens vi skal være taknemmelige for velfærdens blotte eksistens. Velfærd er årsagen til, at et ægte oprør hos befolkningen aldrig vil finde sted.
Overvågning og repression øges, så de samfundskritiske og de som ønsker et alternativ bindes på hænder og fødder.
Vi overvåges, bliver udsat for vold og straffes hårdere og hårdere. Alt dette slipper staten afsted med fordi den almindelige opfattelse hos befolkningen præges af fuld tillid til autoriteter, en stor afhængighed af velfærdsstaten og en passiv holdning til alt, der ikke synligt påvirker borgerens hverdag.
I Agita ser vi det som nødvendigt at ødelægge staten og afvikle dens repression, afskaffe politi og militær og give folket friheden til at være kritiske og støtten til at leve et værdigt liv.
Vi ser den ”demokratiske proces” som et røgslør, der skjuler manglen på konkrete politiske ændringer. I Agita ser vi et behov for en decentralisering af magten i de institutioner, der spiller en rolle i folkets tilværelse. Det vil vi gøre til fordel for folkets selvbestemmelse i eget liv gennem autonomi, deltagerbaseret beslutningstagen og solidarisk organisering.

 

III. Køn.
I Agita ser vi køn som en social konstruktion, der har fået alt for meget magt til at definere hvem vi er som individer, hvilke positioner vi har i samfundet, og hvilke sociale roller vi skal indtage.
Køn er dannet af et normsamfund, der bygger på strukturer, hvor cis-mænd (cis = en
person, der identificerer sig med det køn, som vedkommende fik tildelt ved fødslen) har magten, hvor man kun anerkender eksistensen af to køn, og hvor udgangspunktet er at alle er heteroseksuelle.
I dette patriarkalske samfund er det altså ciskønnede heteroseksuelle mænd, der har magten og dermed bliver undertrykkerne.
Igennem tiden er kvinder blevet nægtet adgang til de magtbesiddende og betydningsfulde roller i samfundet, der i stedet er blevet tildelt mænd, og kvinderne er i stedet blevet sat i underdanige og passive positioner i samfundet.
Dette er en tendens vi stadig ser i dag, hvor kvinder bliver fastlåst i roller, der gør dem
afhængige af mænd til at føre an, tage initiativ og dominere- selvom kvinder sagtens kan løfte de opgaver på egen hånd.
Kvinden bliver presset til at være den omsorgsfulde og smukke, der skal tilfredsstille den magtfulde mands behov, hvilket fører til en objektivisering og nedværdigelse af kvindekønnet, der udleves gennem; vold, overgrebskultur, seksualisering og umyndiggørelse.
Kvinders funktion i samfundet bliver at tilfredsstille, og for at være en
succesfuld kvinde, er det vigtigt at leve op til urealistiske idealer, og dette bedre end andre kvinder.
Kvinder opdrages til at skulle konkurrere med andre kvinder om attraktivitet, og dette
fører til et had kvinder imellem, der hindrer en forenet kamp mod kønsroller og
patriarkat.
Transkønnede undertrykkes også af patriarkatet, ved hjælp af mange af de samme
undertrykkelses-mekanismer cis-kvinder udsættes for. De bliver ofte seksualiseret på samme måde, dømt på deres udseende og der forventes ofte samme svagelighed af transkønnede som cis-kvinder mødes af.
På den måde har cis-kvinder og transpersoner en fælles kamp at kæmpe, men det er vigtigt at cis-kvinder er bevidste om de privilegier, de har og giver plads til de
transkønnede, på samme måde som det forventes at cis-mænd, hvide og heteroseksuelle gør sig bevidste om deres privilegier.
Det cispatriarkalske samfundsstruktur er ikke indrettet til dem, der ikke identificerer sig inden for det gældende kønssystem.
Dette ses både i de kønsrollemønstre og de sociale værdier, vi bliver tillært gennem opdragelsen, og som størstedelen af befolkningen bliver fastholdt i. Dem der falder udenfor normen bliver straffet af resten af samfundet gennem social eksklusion, fremmedgørelse, sygeliggørelse, latterliggørelse, umyndiggørelse og vold.
Køn er en social konstruktion, der danner et socialt hierarki skabt af patriarkatet, som bliver cementeret af staten, kapitalismen og imperialismen.
I Agita mener vi, at cis-mænd bærer ansvaret for opretholdensen af det kønsbaserede sociale hierarki og den kønsbaserede undertrykkelse.
Det mener vi fordi cismænd udgør den magtbesiddende og privilegerede part
af cis-patriarkatet. Samtidig mener vi, at kvinder og transpersoner udsættes for mange af de samme undertrykkelsesmekanismer, og de kampe der er forskellige har stadig den samme årsag.
Derfor skal kvinder og transpersoner gå sammen om at bekæmpe cis-mændenes
dominans og det patriarkalske samfund. Denne kamp er vores kamp, og kvinder og
transkønnede har ikke brug for at blive reddet.
Cis-kønnede heteroseksuelle mænd kan gennem bevidstgørelse af egne privilegier og ved at give kvinder, homoseksuelle ogtranspersoner plads til at kæmpe deres egne kampe, blive bedre allierede og medsammensvorne i kampen mod cis-patriarkatet.

I Agita ved vi, at vi kun gennem denne kamp kan komme den kønsbaserede undertrykkelse til livs og skabe et samfund, hvor køn ikke skal have social betydning. Et samfund hvor der er plads til alle køn, ingen køn, alle seksualiteter, ingen seksualiteter og alle menneskers forskelligheder.

 

IV. Krop.
I Agita mener vi, at ingen kroppe er forkerte og at alle har ret til at bestemme over egen
krop. Det gælder beslutninger om, hvornår ens krop er seksuel, i forhold til hvem og
hvordan. Det gælder hvordan man gerne vil have at ens krop skal se ud, om det så
handler om plastikkirurgi, hormoner eller noget helt tredje. Det gælder sexarbejde, det
gælder abort og det gælder alle andre ting.
I Agita mener vi, at din krop er dit valg, fordi din krop er DIN og ingen andres. Desværre oplever vi i det kapitalistiske og patriarkalske samfund at vores kroppe ikke tilhører os selv  særligt ikke hvis man er cis-kvinde eller transperson.
I det moderne samfund opstilles der love for, hvornår en transkønnet person kan få
behandling, hvornår man kan få abort og om man kan prostituere sig.
Der eksisterer økonomiske barrierer, som har indflydelse på disse valg, hvilket betyder at vores valg ikke reelt er frie. Kvinder og transpersoner oplever ikke kun at deres kroppe ikke er noget de selv kan have kontrol over, men også at deres kroppe opfattes som noget, der tilhører cis-mænd.
Vi lever i et samfund, der lærer cis-mænd at opfatte andre menneskers kroppe som
noget, der har til formål at tilfredsstille dem. De råber seksuelle tilnærmelser og skældsord efter os på gaden, gramser på os i byen og mener, at de har ret til at bruge os til deres egne seksuelle behov, uanset om vi vil eller ej. Disse tilnærmelser er ikke komplimenter, de er objektiviserende, grænseoverskridende og gør cis-kvinder og transpersoner utrygge i offentlige rum.
I Agita mener vi, at alle kvinder og transpersoner har ret til at sige fra
overfor cis-mænds vulgære tilnærmelser, og vi mener at det er vores ret at gøre det med de nødvendige midler.

I Agita mener vi, at alle kroppe er lige gode. Patriarkatet og kapitalismen har skabt obskure opfattelser af, hvad der er ”smukke” og ”sunde” kroppe og bruger disse idealer til at undertrykke og skabe et mindreværd hos befolkningen.
Dette mindreværd bruger firmaer til at tjene penge, samtidig med at den voksende forfængelighed fjerner fokus fra de magtstrukturer i samfundet, som befolkningen burde samle sig for at ødelægge.
Folk straffes og ses ned på for at afvige fra et kropsideal, der er sat op af en undertrykkende struktur. Folk får at vide, at de skal skamme sig over at være ”overvægtige”, hvis de vejer mere end idealet.
De bliver reduceret til at være fiaskoer i vores samfund, hvilket skaber
spiseforstyrrelser, selvhad og skam. Vi ser også en retorik, hvor mennesker med handicap, bliver reduceret til kun at være ”handicappede”, og får at vide, at deres kroppe er en fejl.
Samtidig er samfundet indrettet på en måde, hvor folk med handicap ikke har
bevægelsesfrihed og ikke får den nødvendige hjælp til at leve det liv de vil. Kort sagt
ekskluderes de mennesker, der ikke lever op til latterlige kropsidealer fra resten afsamfundet fysisk eller ved psykisk pres. De straffes ved latterliggørelse eller fysiske
forhindringer, når de bevæger sig ud i offentligheden og forsøger at leve deres liv på lige fod med de, der lever op til idealerne.
Vi vil ikke finde os i, at kvinder, transpersoner og folk der ikke lever op til samfundets
kropsidealer skal straffes, undertrykkes og seksualiseres. Vi vil ikke være bange mere, vi vil ikke finde os i det mere og vi vil kæmpe mod det samfund, der gør vores liv så svære.
Derfor er Agita en gruppe, der ligger stor vægt på kropspositivisme og anti-ableisme. Vi er en gruppe, der vil bruge alle midler for at kvinder og transpersoner og alle andre, der ikke passer ind i det normative samfund kan føle sig sikre. Vi er en gruppe, der kæmper for alles ret til at bestemme over egen krop.

 

V.Imperalisme.
I Agita er vi modstandere af kolonialisme og imperialisme. Det er vi, fordi verden
og dens ressourcer ejes af alle, og fordi grænser bruges til at holde mennesker i
fattigdom og frygt, så andre lande kan nyde stjålen rigdom. Dette gælder både
den gamle kolonialisme med slavehandel og kortlægning af den store nye verden,
men også den nye imperialisme skabt igennem frihandelsaftaler og krig under
dække af at ville skabe ”demokrati”.
I Agita ved vi, at både kolonialisme og imperialisme i virkeligheden er rovdrift på
fremmede landes ressourcer og et udtryk for en magtkamp imellem rige lande, hvor
andre lande er slagmarken.
Samtidig er der en dybt racistisk baggrund for vestlige landes forsøg på at erobre andre lande. Dette sker nemlig med baggrund i en arrogant overbevisning om, at vestlige lande (og nu også mange flere europæiske lande og andre voksende økonomier), har en højere udviklet kultur end andre lande.
En overbevisning om at vesten i virkeligheden gør økonomisk fattigere lande en
tjeneste ved at gøre deres samfund ”moderne” og indføre klassisk kapitalisme.
Dette er et typisk vest-centrisk synspunkt, som nu breder sig til andre voksende
økonomier.
Et forsøg på at røve lande for deres ressourcer forklædes som et ædelt
forsøg på at indføre demokrati, effektivisering eller en stærkere økonomi i landet.
Det burde være tydeligt for alle, at det ikke er det, der er tilfældet.
Grænser oprettes mellem de ”rige” og de ”fattige” lande for at bevare status quo og for at beholde den rigdom de rige lande har stjålet sig til.
Samtidig usynliggøres den undertrykkelse og de forfærdelige konsekvenser imperialismen og kolonialismen har ført til. Den eneste form for ansvar, der vises overfor disse problemstillinger er en statslig nødhjælpsindsats, der bliver ved med at blive nedprioriteret med baggrund i ”vores egne problemer” samt NGO’er, der i bedste tilfælde kan tilbyde symptombehandling.
De internationale problemer vi ser i verden i form af sult, sygdom, krig, klimakatastrofer og fattigdom skyldes kolonialisme og imperialisme i et sammenspil  med det kapitalistiske samfund.

I Agita ved vi, at det kun er afviklingen af imperialisme og kolonialisme, samt
opløsningen af landegrænser, gennem international revolution, der kan løse disseproblemer. Multinationale selskaber skal erstattes af lokalt organiserede folkeejede organisationer, landegrænser skal erstattes af fri bevægelighed, og ressourcer skal fordeles mellem samfund og befolkning efter behov.
Kun på den måde kan de problemer som imperialismen har skabt løses, og vi kan skabe et forenet internationalt samfund, hvor materielle goder deles, og landegrænser ikke er andet end streger på et kort.

 

VI.Racisme
I Agita er vi imod racisme. Det er vi, fordi vi mener at undertrykkelse af mennesker på
baggrund af hudfarve, religion, etnicitet og/eller kulturel baggrund er et af de
problemer, der skaber kløfter i vores samfund og skiller os ad. Racisme bliver brugt af magthavere og den økonomiske overklasse gennem medierne til at kontrollere befolkningen.
Ved hjælp af racismens spilles befolkningsgrupper ud mod hinanden og der skabes sociale barrierer ved at sætte den hvide befolkning i en ufortjent privilegeret position. Magthaverne bruger racisme til at retfærdiggøre udplyndring af lande, krigsførelse, apartheidregimer, folkemord samt imperialisme.
Samtidig ser vi, at staten bruger samme racisme til at dehumanisere folk på flugt
fra kriser, som det hvide vestlige samfund har skabt.
Statens dannelse af syndebukke og fjendebilleder hindrer befolkningen i at kunne forene sig, fordi der i stedet bliver skabt en kultur, hvor der bliver sparket nedad.
I Agita erkender vi, at racisme er indlært hos alle hvide mennesker og aldrig vil kunne blive 100 % aflært hos de, der har fået den indlært fra barnsben. Som hvid person har man alligevel et ansvar for ikke at handle på sin racisme og at bevidstgøre sig, at forsøge at være en god allieret i kampen mod racisme og at give plads.
Som hvid person har man et ansvar for aktivt at deltage i kampen mod racisme. Derudover har man alle de privilegier, som folk der udsættes for racialisering og POC (people of colour) ikke har.
Det er vigtigt, at der gives rum til, at de undertrykte selv kan definere egne kampe og have separatistiske rum at føle sig trygge i.
Alligevel anerkender vi i Agita at den antiracistiske bevægelse, og den venstreradikale
bevægelse i Danmark i det hele taget, er domineret af hvide, hvilket vi også desværre kan se i vores egen gruppe.
Vi ved dog, at hvide mennesker ikke er de der udsættes for racialiserings redningsmænd, og vi bestræber os på ikke at tage disse gruppers plads i bekæmpelsen
af den undertrykkelse de oplever.
Det bedste man som hvid kan arbejde på, er at blive en god allieret i en strukturel kamp
og at give plads til at de der udsættes for racialisering selv kan definere denne kamp.
Racisme vil desværre eksistere indtil den strukturelle undertrykkelse, kapitalismen og
imperialismen afskaffes.
Derfor kæmper Agita aktivt for bevidstgørelse af den hvide befolkning, mod racismen og hen imod en revolution og en afskaffelse af de strukturer, der har skabt den racisme, der idag eksisterer i samfundet.

 

VII. Klima og miljø
I Agita ved vi, at den globale opvarmning og alle de andre problemer, vi står overfor i forhold til klima og miljø, skyldes kapitalismen. Det gør den, fordi man i det kapitalistiske samfund altid vil prioritere profit før miljøet.
Den øgede efterspørgsel, og det dermed øgede udbud profitten kræver, bliver en ond spiral, som med tiden er blevet værre og værre og har en meget negativeffekt på vores planet. Kapitalismens jagt på profit har forårsaget, og forårsager stadig, historiens største udryddelse af dyre- og plantearter, og med tiden kan den også betyde udryddelsen af mennesket selv.
Voldsom beskadigelse af naturen, effektivisering af landbruget og massiv forurening er en direkte konsekvens af kapitalismen. Det er noget vi både ser med kunstigt skabte kommercielle behov for materielle ting og med produktion af mad, der skader vores planet mere end det gavner de sultne.
Samtidig er den voksende mængde af affald som vores overforbrug skaber,
et problem vi skubber over på økonomisk fattigere dele af verden, når andre lande må finde sig i at vi forurener havene med vores affald, og presser dem til at tage sig af det giftige affald fra vores elektroniske overforbrug for en ringe løn. Den energi vores voksende forbrug kræver er desuden oftest produceret på kul og olie, hvilket skaber et kæmpe CO2-udslip, og gør hele klimakrisen endnu værre.
Der findes bæredygtige løsninger på alle de problemer vi ser med vores klima og miljø, men disse løsninger er ikke i olie- og kulselskabernes interesse og er samtidig løsninger som andre dele af markedet og flere store økonomier ikke har interesse i at imødegå.
Store virksomheder og lobbyordninger udnytter klimaproblemerne til at tjene penge ved at
privatisere naturlige ressourcer såsom skov og vand og ved at skabe frihandelsaftaler der kun gavner dem selv.
På den måde er klimakrisen med til at holde lande, der kun har en lille eller slet ingen del af ansvaret for problemerne, i fattigdom. Samtidig er en konsekvens ved klimaproblemerne at flere og flere må flygte fra deres hjemlande, fordi klimaforandringerne gør dem svære at leve i.
Vestlige lande og andre voksende økonomier nægter at se disse problemer i øjnene og være deres ansvar bevidst. Verdens ledere og de største virksomheders lobbyister samles igen og igen til topmøder for sammen at ”løse problemerne” med global opvarmning, forureningen af havene og den giftige luft.
Men der kommer imidlertid aldrig nogle reelle løsninger på bordet, fordi det evige hensyn til profit besværliggør processen. Klimaet kan ikke vente på politikere og lobbyisters semi-løsninger. Det er på tide at klimaproblemet bliver anerkendt som et alvorligt og presserende problem alle skal tage sig af.

I Agita ved vi, at kapitalismens hungren efter øget profit er det, der har skabt disse
klimaproblemer, og at løsningen derfor ikke kan findes i samme kapitalisme. De eneste
løsninger på klimaproblemerne er 1) At omlægge produktionen af fødevarer og af materielle goder, så den ikke belaster naturen og så der ikke produceres mere end nødvendigt. 2) Udelukkende at benytte vedvarende energi til produktion af elektricitet og til transport. 3) At genbruge materialer og at oprette en ansvarlig og sikker måde at nedbryde affald og giftstoffer på.
Derfor kæmper vi i Agita for radikale og bæredygtige løsninger på klimaproblemerne, så vi
kan skabe gode rammer for det samfund vi kæmper for.

 

VIII. Direkte aktion.
I Agita ved vi at reelle politiske forandringer ikke sker igennem parlamentarismen, men
gennem direkte aktion og civil ulydighed. I Agita er vi revolutionære, og i Agita er vi militante.
Vi er revolutionære, fordi vi ved at samfundets problemer ikke kan løses før vi afskaffer
kapitalismen. Vi er militante, fordi vi ved at dem, der sidder på magten i samfundet vil gøre alt for at beholde den magt de har, og vil forhindre folkets forsøg på et oprør med alle midler.I Agita vil vi ikke gå af en vej, der ender blindt. Vi ved at parlamentarismen ikke er et middel til at ændre på samfundet i så stor en grad, som der er behov for. Vi ved, at vi ikke kan forbruge os til en utopi.
Vi ved, at der findes andre muligheder. I Agita tror vi på den direkte aktion som
et middel til at ændre på verden. Alle har ret til at forsvare sig mod undertrykkelse med alle
nødvendige midler, alle har ret til at sparke opad og alle har ret til at kæmpe for en bedre
verden.
Vores midler er ikke vold  vores midler er selvforsvar. Vores midler er ikke politiet og
militæret, men at strejke, sabotere og at bz’e for ændringer. Vi fremsætter ikke lovforslag og finansieres ikke af store firmaer med lyssky dagsordener. Vi tager sagen i egen hånd. I et
samfund hvor regeringer tager del i krige, hvor stater eksperimenterer med
masseødelæggelsesvåben, og hvor firmaer ødelægger vores planet og holder folk i fattigdom og sult med deres produktion, er militans og revolution ikke blot retfærdigt, men
nødvendigt!
Det er ikke de revolutionære, anarkisterne, de autonome, de militante, de radikale queer
feminister og antiracister, der er de voldelige morderiske forbrydere. Det er stater,
kapitalister, lobbyister og politikere der er det, og vi kommer ikke til at se en retfærdig, lige
og fri verden, før vi tager magten fra dem.

 

IX. Autonomi
I Agita går vi ind for autonomi. Vi mener, at mennesker skal have ret til at tage beslutninger på vegne af dem selv i de fælleskaber, som de indgår i. Det er vigtigt, at vi handler og råder over vores egne liv, og at vi organiserer os i fælleskaber og samarbejder om fælles problemstillinger.
Bæredygtige beslutningsprocesser omhandlende enkelte individers egne
liv kan nemlig ikke tages af stater, myndigheder eller andre autoriteter på en demokratisk
måde. Nogle vil mene at samfundets magthavere skaber frihed, lighed og uddeler basale
fornødenheder til befolkningen.
Dog vil det være mere korrekt at sige, at staten kun skaber frihed og uddeler gevinster til dem, der er i toppen af samfundet, hvorved ligheden udebliver. Magt i det nuværende kapitalistiske samfund er baseret på en eller flere autoriteter, som alle borgere skal indrette sig efter.
Hvis ikke man gør det, bliver straf og repression brugt til at vedligeholde autoriteten. Her bliver samfundet indrettet så det passer dem, der sidder øverst i hierarkiet på bekostning af dem på bunden, som ikke har muligheden for at protestere eller tage kontrol over de beslutninger, der påvirker dem og deres eget liv.
Autonomi er derimod ensbetydende med frihed, lighed og muligheden for at organisere sig
sammen i et solidarisk samfund. Autonomi giver friheden til at tage beslutninger, der
vedrører det enkelte individ, uden at det går ud over andres ret til at gøre det samme.
Autonomi er det, der gør os i stand til at fungere uden herskere, magthavere og
markedsøkonomier.
Med en autonom styreform arbejder man kollektivt sammen, lytter til hinanden, udveksler erfaringer og uddeler arbejdsopgaver gennem direkte demokrati. På den måde skabes der lighed og frihed, og basale fornødenheder kan uddeles retfærdigt.

I Agita ved vi, at autonomi nedbryder marginalisering og skaber en demokratisk platform,
som alle kan nyde godt af. Direkte demokrati ved en autonom styreform er muligheden for,
at mennesker kan tage deres liv i egne hænder, og at vi i fællesskab kan skabe et samfund,
hvor alle er lige meget værd og hvor alle kan deltage på lige fod med hinanden.Derfor er Agita en autonom gruppe, og derfor kæmper vi i Agita for et autonomt samfund.

X. Solidaritet
I Agita mener vi, at solidaritet er vores vigtigste middel imod undertrykkelse og repression. Vi lever i et samfund med repression fra staten og politiet, hvor vi konstant oplever
undertrykkelse på baggrund af vores køn, hudfarve, kultur, økonomiske baggrund, krop og
seksualitet. Solidaritet er det, der kan bringe os sammen, give os styrke og gøre os i stand til at forene vores kampe og handle i fællesskab.
Det kapitalistiske system er usolidarisk og varetager kun de riges interesser. Gennem
repression vedligeholder magthaverne samfundets status quo, og fortæller os at den eneste
mulighed for forandring er igennem parlamentarisme. Samtidig vedligeholdes undertrykkelse systematisk enten direkte eller indirekte af magthaverne, men også af enkeltpersoner i kraft af de privilegier de har fået tildelt og bruger til at tage plads. Samfundet er hierarkisk opdelt, og dette medfører at nogle har lettere adgang og mere ret til økonomiske, politiske og demokratiske fordele end andre.
Hvis man vil afhjælpe undertrykkelse, er det derfor vigtigt, at man er villig til at give afkald på sine privilegier. Desværre er der mange, der slet ikke er bevidste om de privilegier de har, og andre igen er ikke villige til at afgive deres privilegier og de fordele det giver dem i samfundet. Hvis vi ikke aktivt giver afkald på vores privilegier, eller i det mindste bliver bevidste om dem, bliver det svært at være solidarisk, fordi undertrykkelse bliver fremmed. Det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan det er at være flygtning, transkønnet, fattig eller at tilhøre en anden undertrykt gruppe, for dem der ikke selv oplever samme undertrykkelse.

I Agita ved vi, at vi først kan opnå et solidarisk samfund, når folk begynder at give afkald på
deres privilegier og udvise solidaritet med undertrykte grupper. Vi kan ikke bekæmpe
uretfærdighed i samfundet alene, men sammen er vi stærkere. Vi ønsker at skabe en verden, som kan rumme dem samfundet ikke kan rumme nu. Vi vil skabe lighed og frihed for alle, og ikke kun tilgodese eliten.
Hvis solidaritet ikke er en del af vores kamp, så lykkedes vores kamp ikke.

Ingen er frie  før alle er frie!

Kontakt: agita@riseup.net // Eller følg os på Facebook